Gys

15. april 2015

Ny trailer til den kommende og MTV-producerede tv-serie “Scream”

Jeg sad neglebidende og på kanten af biografsædet i 1996, da stakkels Casey skulle svare på lumske spørgsmål om slasherfilm. Det skete, da jeg så Wes Cravens Scream – en film, der skulle vise sig at være tiltrængt benzin til en henslumrende genre, der i alt for mange år havde kørt på rutinen med de klassiske maskemonstre. I dag har Scream udviklet sig til en fuldblodsfranchise med fire film, og inden længe kommer slashersagaen også til at tælle en tv-serie.

Den første film fra 1996, der i dag er at regne som en nyklassiker og et mesterværk, blev fulgt op med nye kapitler i 1997, 2000 og 2011 … og senere på året får den MTV-producerede tv-serie, der bærer titlen Scream: The TV Series, således premiere.

83bc5c38dce74560426e3e06b195038eb5847827.jpg__940x420_q85_crop-smart_subject_location-868,502_upscale

Hvis du nu skulle sidde og få bange anelser, fordi det er MTV, der står bag, så bør man lade dem tvivlen komme til gode. De har med tv-serien Teen Woolf vist, at de til fulde evner at skabe noget seværdigt og nytænkende inden for horrorgenren.

Nu har MTV sluppet den første trailer løs på nettet, og den lover mere af den slags, vi kender så godt fra Scream-universet. Det afsløres dog ikke, om man har valgt at benytte sig af den klassiske Ghostface-maske, eller om man har turde vove springet ud i noget nyt.

I traileren galper en hipstersmart high school-elev, at: You can’t do a slasher movie as a TV series. Slasher movies burn bright and fast.

Han har muligvist ret, men jeg håber alligevel, at hans endeligt bliver særligt voldsom…

Første sæson kommer til at bestå af 10 episoder af 45 minutters længde.



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.




0 Comments


Skal du ikke skrive en kommentar?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *