TV

24. november 2017

Ny Viaplay Original får millionstøtte

Nedenstående er bragt uforkortet og uredigeret fra pressemeddelelsen!

Den norske forfatter Jørn Lier Horsts bøger om krimminalkommisær William Wisting har solgt over 1,2 millioner eksemplarer alene i Norge. Nu bliver succeshistorierne til en tv-serie. Den nye Viaplay Original bliver produceret af danske Good Company Films og norske Cinenord. Serien er netop blevet tildelt otte millioner DKK i støtte fra Norsk Filminstitutt.
 
Wisting er titlen på MTG’s nye store dramasatsning og er baseret på to bøger af forfatteren Jørn Lier Horsts vellykkede krimi-univers af samme navn. Serien er en af ​​de største drama-satsninger i Norge nogensinde, og man har netop offentliggjort, at projektet modtager 8 millioner DKK (10,5 millioner NOK) i støtte fra det Norske Filminstitutt som en del af et samlet budget på over 113 millioner NOK.
 
Den international anerkendte skuespiller, Sven Nordin, spiller hovedrollen som efterforskeren William Wisting. Optagelserne starter 17. januar 2018. 

Wisting er en kompleks og spændende person, og jeg er meget spændt på at spille ham. Jeg er en stor beundrer af forfatteren Jørn Lier Horst, og det er med stor ydmyghed og glæde, jeg ser frem til denne opgave. Det bliver spændende, jeg glæder mig meget til det,” siger Sven Nordin.

Serien handler om William Wisting, en hårdtarbejdende kriminalbetjent, der ofrer alt – herunder familielivet – til fordel for jobbet. I dramaserien om Wisting er hans børn blevet voksne, og hans kone er gået bort, mens julefejringen er truet af Norges største seriemordersag. Samtidig begynder datterens historie om en ensom afdød nabo at krydse politiets efterforskning. 

– Vores ambition er at blive Nordens førende producent af originalt indhold, og vi er stolte over, at vores evner til at formidle historier er blevet anerkendt af Norsk Filminstitutt. ‘Okkuperet’, vores første norske Viaplay-original, har allerede begejstret seerene i Norden, og nu producerer vi endnu en fantastisk serie, siger Jakob Mejlhede, Executive Vice President for MTG Programming & Content Development hos MTG.
 
Wisting-bøgerme er blevet oversat til 30 sprog med de prisbelønnede Jagthunde og Hulemanden i spidsen. Tv-serien har også internationalt potentiale – Wisting er allerede solgt til Tyskland.
 
Serien er produceret af Cinenord Drama AS med producerene Silje Hopland Eik, Terez Hollo-Klausen, Anni Fernandez og Cindy Hanson. Katarina Valen Zeiner og Trygve Allister Diesen står bag manuskriptet.
Producer Anni Faurbye Fernandez fra danske Good Company Films har tidligere haft enorm succes med krimiserie som Wallander og Stig Larssons Millenium-trilogi.
 
“Vi er meget stolte over at få et grønt lys til et projekt, som vi tror så stærkt på. Ambitionen er at skabe en stor norsk dramaserie over flere sæsoner, inspireret af Beck og Wallander. Jørn Lier Horsts bøger om Wisting er enormt populære, og vi ser frem til at omsætte dem til en spændende dramaserie, siger producer Silje Hopland Eik i Cinenord.

Wisting er en Viaplay Original og kommer til at bestå af sammenlagt ti episoder. Serien får premiere i starten af 2019.

 



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.




0 Comments


Skal du ikke skrive en kommentar?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *