NYE TEGNESERIER: “Black Widow 1: Fri leg”

Forlaget Fahrenheit udgiver i løbet af december Jen & Sylvia Soskas og Flavianos “Black Widow 1: Fri leg” i hardback. Bogen, der er på 128 sider i farve, har en vejledende pris af 168 kroner!

Bogen kan købes hos SAXO: KLIK


Forlaget skriver følgende om udgivelsen:

Løsrevet fra både Nick Furys S.H.I.E.L.D. og The Avengers arbejder Natasha Romanoff –bedre kendt som Black Widow – nu på egen hånd!

Og hun får stærkt brug for alle de beskidte tricks, hun har lært i træningsprogrammet Det Røde Rum, som tidligere snigmorder for den russiske efterretningstjeneste, da hun ankommer til de perverses paradis i en af verdens farligste byer, Madripoor.

Her skal hun optrævle en ring af børnemordere og sexforbrydere. Hvem er ven og hvem er fjende? Hvem kan hun stole på? Og hvem er Black Widow i det hele taget selv, når alt kommer til alt?

Black Widow-figuren blev for alvor kendt i de fire Avengers-film, hvor Scarlett Johansson spillede Marvel-universets første russiskfødte superhelt.