NYE TEGNESERIER: “Gammelpot 8: Havet til Syden”

Forlaget Cobolt har udgivet bind 8 i serien om den joviale mand med det kridhvide skæg og den magiske vadsæk. Dette binds ekstramateriale inkluderer blandt andet forfatteren Thom Roeps fortællinger om virkelighedens kolonier i Afrika, også de danske, om de afrikanske navne i historien, og om hvordan Piet Wijn har tegnet kontinentets mange flotte dyr og rige planteliv.

Om bogen skriver forlaget …

Efter at have besøgt de tre verdenshjørner øst, nord og vest mangler Gammetpot nu blot at finde Sydens Kraft. På et hollandsk skib er han nået fra Caribien til Afrikas kyst, hvor han bliver forfærdet over den udbredte slavehandel og køber tre slaver fri for 30 guldstykker, som han hælder ud af sin magiske vadsæk.

To skumle sømænd tror, at han har mange flere guldstykker i vadsækkenog forfølger ham, da han ledsager den unge, frikøbte slavepige Nama gennem junglen hjem til hendes stamme. Snart er Gammelpot helt alene med de to skurke.

Havet til Syden er fjerde og sidste del i den såkaldte Elementkvartet, der ud over dette bind omfatter album 4, Porten til Østen, album 6, Skakten til Nordpolen, og album 7, Broen til Vesten.

INFO …

Bogen, der er på 64 sider, er udgivet i hardcover og oversat af Edith Månsson. Den måler 22,5×28,5 cm og har en vejledende pris af 198-