NYE TEGNESERIER: “Hit-Girl i Hollywood – del 2”

Forlaget Cobolt har netop udgivet det andet bind i Kevin Smiths og Pernille Ørums serie “Hit-Girl”, som undertegnede ser meget frem til at læse! Andet bind har i øvrigt en unik dansk forside tegnet af Pernille Ørum samt ekstramateriale med skitser, karakterdesign og interviews.

“Hit Girl i Hollywood – del 2” kan købes hos SAXO.com: KLIK


Om andet bind skriver forlaget …

Netop ankommet i Hollywood bliver Mindy McCready aka Hit-Girl tvunget til at genopleve det værste øjeblik i sit liv – forvredet af Hollywoods glitrende linse. Intet er som det skal være og de ansvarlige skal findes, men hun er ikke den eneste, der jagter retfærdigheden i den berygtede by. Verdens farligste tween-superhelt stiller Hollywood til ansvar i anden del af serien skrevet af Kevin Smith og tegnet af Pernille Ørum. Hvor første del var næsten uden ord, er dialogen tilbage i anden del.

INFO …

Andet bind, der er på 28 sider i hæftet udgave, er oversat af Pernille Arvedsen. Det måler 17 × 26 cm og har en vejledende pris af 99,-