NYE TEGNESERIER: “Linda og Valentin: Shingouzlooz Inc. – Et ekstraordinært eventyr”

Forlaget Cobolt udgiver den 2. juli endnu et ekstraordinært eventyr, og denne gang er det Linda og Valentin, der er i fokus.

De ekstraordinære eventyr er en slags specialalbum i en klassisk tegneserie, hvor markante tegneserieskabere fra nutiden får lov til at fortolke de klassiske figurer i deres egen stil. Naturligvis med respekt for – og ofte nærmest som en kreativ hyldest til – deres berømte forgængere. Det er ofte enkeltstående album. Det første ekstraordinære eventyr med Linda og Valentin, Jakolassens rustning, var skabt af Manu Larcenet, mens dette andet, Shingouzlooz Inc., er skrevet af Wilfrid Lupano, kendt fra Gamle gubber, og tegnet af Mathieu Lauffray, kendt fra Long John Silver.f.

Bogen kan købes hos SAXO: KLIK


Om bogen skriver forlaget …

En simpel mission tager en faretruende drejning for Linda og Valentin, da shingouzerne dukker uventet op. Og i hælene på dem en hr. Albert, der er så rasende, at han er parat til at slå ihjel. Hvilket på grund af tekniske omstændigheder kun lykkes … halvvejs.

Snart står Linda og Valentin i problemer til halsen: Den skruppelløse android, som de egentlig skulle anholde for 378 lovovertrædelser, mister hovedet. Et enestående og eftertragtet eksemplar af universets mest kostbare fisk overdrages i deres varetægt; og så viser det sig, at shingouzerne har udforsket skattefiduser gennem investeringsselskabet Shingouzlooz Inc. Uheldigvis har de så også mistet selskabet i et kortspil – og pludselig er selve Jordens eksistens i fare.


INFO …

Bogen, der er på 56 indbunde sider i farve,  er oversat af Jens Peder Agger og måler 22,5 × 30 cm. Bogen har en vejledende pris af 199,-