NYE TEGNESERIER: “Natteræd – Med en lille historie af Peter Adolphsen”

Forlaget Cobolt udgiver den 26. juni “Natteræd – Med en lille historie af Peter Adolphsen”, der er spækket med John Kenn Mortensen fantastiske monster- og mareridtstegninger! Glæd dig til gys, gru og gåsehud!

Bogen kan købes hos SAXO: KLIK


Om bogen skriver forlaget …

Natteræd. Når dit mareridt er så levende at du ikke længere kan skelne drøm fra virkelighed.

John Kenn Mortensen har samlet sine mest ekstreme monstertegninger; tegninger, der handler om mareridtet, dets væsen og væsner. I ledtog med Peter Adolphsen har han komponeret en nattesymfoni, hvor den stakkels læser kan dvæle rædselsslagen i uhyggens nådesløse skær.

John Kenn Mortensen er international anerkendt monsterskaber og illustrator. Herudover har han skrevet blandt andre De utilpassede og Små onde svin. Om den sidste skrev Information: “megauhyggelig socialrealisme.“

Peter Adolphsen havde i 1996 sit gennembrud med Små historier; filosofiske og mystiske kortprosatekster, der parrer det hverdagslige med det mystiske. Små historier 3 udkom i år og nu kan du også læse en spritny af slagsen i Natteræd.  


INFO …

Bogen, der er på 112 indbunde sider, måler 17 × 24 cm. Bogen har en vejledende pris af 249,-