NYE TEGNESERIER: “Splint & Co. 56: Splint & Co. slår gækken løs!”

Splint-56-forside-p - 2

Forlaget Cobolt har netop udgivet Yoann og Vehlmanns “Splint & Co. slår gækken løs”, der er bind 56 i den klassiske serie om piccolodetektiven og hans trofaste venner.

Om bogen skriver forlaget …

Hvad nu hvis Splint blev tvunget til at arbejde for sit eget blad igen? Hvis redaktionen gav Kvik en motorsav i julegave? Eller hvis fejringen af Splint & Co.’s 75-års jubilæum ender i en jagt på bøhtosser?

I en række hidtil uudgivne korte historier leger Yoann og Vehlmann med det klassiske univers, der blev skabt i 1938, og som har udviklet sig lige siden – og fortsat gør det.

Der er hyggelige gensyn med kendte medvirkende som grev Champignac og hans uregerlige nevø Aurelius – men vi møder også gamle kendinge i alternative roller, for eksempel Zorglub, Lunefulde Luna, Didriksen – og hvorfor i alverden har Myg klædt sig ud som Lucky Luke?

Til sidst går Splint til kamp mod sit underlegenhedskompleks over for amerikanske superhelte!

INFO …

Bogen, der er på 48 sider, er udgivet i hardcover og måler 22 x 30 centimeter. Den er oversat af Ole Steen Hansen, og den har en vejledende pris af 178,-


Splint-56-forside-p