NYE TEGNESERIER: “Vindens passagerer: Kirsebærrenes blod, 1. del”

Forlaget Cobolt udgiver den 28. marts første del i François Bourgeons “Vindens passagerer: Kirsebærrenes blod”.  Bourgeon har skrevet, tegnet og farvelagt albummet.

Om bogen skriver forlaget …

Paris, 16. februar 1885. En kolossal folkemænge følger den venstreradikale forfatter Jules Vallès’ kiste gennem byens gader til kirkegården Père-Lachaise – hvor de sidste kommunarder var faldet fjorten år tidligere sammen med deres kortlivede revolutionære folkestyre, Pariserkommunen. Fem år er gået, siden kommunarderne fik amnesti, og de eksilerede kunne vende hjem, men Pariserkommunens skurke og helte er ikke glemt.

Midt i menneskemylderet genfinder vi Zabo, som vi forlod tyve år tidligere i Louisiana, og som nu lyder navnet Clara. Da hun ser en ung pige blive mishandlet efter netop at være ankommet til storbyen fra Bretagne, reagerer Zabo.

I dette første bind af to i den allersidste cyklus om Vindens passagerer iscenesætter François Bourgeon en storslået grafisk roman med tråde til Pariserkommunens komplekse og misagtede periode … og først og fremmest henlagt til den maleriske bydel Montmartre.

Ekstra: Forklaringer til historiske personer, begivenheder og begreber.

INFO …

Albummet, der er på 88 sider i hardback, er oversat af Troels Hughes Hansen. Det måler 24 × 32 cm og har en vejledende pris af 268-