NYHED: “A Star is Born” ude på dvd, Blu-ray & UHD!

Den alkoholiserede countryrockstjerne Jackson Maine (Bradley Cooper) møder sangerinden Ally (Lady Gaga), og han falder prompte for hendes udstråling og store talent. Han hjælper hendes karriere i gang, de bliver gift, og for en stund virker alt lykkeligt. Men efterhånden som hendes succes overhaler hans tiltager drikkeriet, og de indre spændinger i forholdet.

Bradley Cooper spiller den mandlige hovedrolle, mens den ellers vanvittige Lady Gaga leverer en rørende og jordbunden præstation som Ally. At Lady Gaga sagde ja til at spille hovedrollen må siges at være et scoop, og for Bradley Cooper har dette været et sandt drømmeprojekt. Foruden rollen som Jackson Maine har Cooper stået for filmens instruktion og desuden været dybt involveret i skabelsen af manus, godt hjulpet af de mere rutinerede manuskriptforfattere Eric Roth og Will Fetters.

Dramaet er den tredje genindspilning af klassikeren fra 1937, der havde Janet Gaynor i rollen som den aspirerende skuespillerinde. 50’er-versionen blev et flot comeback for den misbrugsramte Judy Garland, mens 70’er-versionen havde Barbra Streisand og Kris Kristofferson i hovedrollerne.

Specielt om UHD-udgivelsen:

Disc 1: A Star is Born (4K Ultra HD)

  • Features HDR – High Dynamic Range – for brighter, deeper, more lifelike colours!
  • Audio: Engelsk Dolby Atmos / Master Audio 5.1 (+ tysk, italiensk, spansk DD5.1)
  • Undertekster: Engelsk, dansk, svensk, norsk, finsk, tysk, spansk, italiensk m.fl.

Disc 2: A Star is Born (Blu-ray)

  • Audio: Engelsk Dolby Atmos / Master Audio 5.1 (+ tysk, italiensk, spansk DD5.1)
  • Undertekster: Engelsk, dansk, svensk, norsk, finsk, tysk, italiensk, spansk, græsk

Special features:

  • The Road to Stardom: Making A Star is Born
  • Songs & Performances not seen in cinemas
  • Music Videos

Filmen udkommer på dvd & Blu-ray den 8. april 2019!