Film

9. oktober 2017

NYHED: “Blade Runner” ude som lækker steelbook på Blu-ray

I skrivende stund går Denis Villeneuves “Blade Runner 2049” (2017) sin sejrsgang i biograferne. Filmen er en fortsættelse til Ridley Scotts mesterlige og genredefinerende “Blade Runner” (1982), der igen er en filmatisering af Philip K. Dicks ditto mesterlige roman “Do Androids Dream of Electric Sheep?” fra 1968.

Inden man tager i biografen for at se Villeneuves  “Blade Runner 2049”, der nærmest er blevet modtaget positivt af alle anmeldere, bør man unde sig selv at (gen)se Ridley Scotts film fra 1982. Ja, det giver faktisk ikke meget mening at tage i biografen for at se den nye, hvis man ikke har set den oprindelige.

Filmen, der i denne ombæring udgives som en delikat steelbook, der henvender sig til samlere, er en 2 disc-udgave, der indeholder følgende:

Disc 1: The Final Cut (2007)
Digitally Restored and Remastered, Incorporating New Footage and Special Effects
Never Before Seen • Soundtrack Remastered in Dolby Digital 5.1 • Introduction by
Director Ridley Scott • 3 Filmmaker Commentaries, Including One by Ridley Scott

Disc 2: Dangerous Days: Making Blade Runner
Definitive Documentary Incorporating Outtakes, Deleted Scenes and
All-New Interviews. The Ultimate Look at the Movie’s Difficult
Creation and Controversial Legacy • Dolby 5.1 audio

Filmen, er et prægtigt,  profetisk og  visuelt vidunder, der er spækket med intense actionscener.  Lige siden den i sin tid havde premiere, har den bjergtaget filmeseere, og med Ridley Scotts Final Cut-udgave får man ekstra scener nye special effects.

I sin legendariske rolle som detektiven Rick Deckard forlener Harrison Ford denne stilfulde noir-thriller med sin maskuline men alligevel sårbare fremtoning. I en fremtid fuld af højteknologiske muligheder besudlet af bygningsmæssigt og socialt forfald, er Deckard på jagt efter morderiske replikanter på flugt – og drages mod en mystisk kvinde, hvis hemmeligheder kan ende med at undergrave hans egen sjæl.

Dette er en film, der ikke må mangle i samlingen!

 



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.




0 Comments


Skal du ikke skrive en kommentar?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *