NYHED: “Bumblebee” er ude på dvd, Blu-ray & UHD!

Vores hovedperson Charlie (Hailee Steinfeld) er lige fyldt 18 år og vil købe sin første bil, en gul Beetle, som hun troligt kører hjem og parkerer i garagen. Men da bilen står i garagen, hører hun en lyd fra undervognen … Bumblebee er vakt til live, og Charlie frygter, hvad det er, hun har købt. Bumblebee er nemlig ikke nogen almindelig Volkswagen … og han er også meget mere end en bil, for han kan omformes og fungere som en stor såkaldt Autobot, der er kampklar.

Vi befinder os i USA i 1987 – midt under den Kolde Krig – og selvom der er mange farer på spil, er der dog en endnu større trussel længere ude, nemlig de robot-lignende aliens fra Cybertron … altså dem, vi kender som Decepticons, og de er ved at lande på planeten Jorden for at kæmpe og udslette menneskene for evigt.

Men det kommer forhåbentligt ikke så vidt, for vores hovedperson Charlie bliver gode venner med en modstander til de onde Decepticons, nemlig Autobotten Bumblebee! Selvom dens Autobot-navn er B127. Charlie indser, at der er en krig mellem mennesker, Decepticons og Autobots på vej, og hun spørger Bumblebee, om han ikke kender nogen, der kan hjælpe. Bumblebee svarer ved at pege sin mekaniske metal-pegefinger mod Charlies bryst. Hun er med andre ord kilden til at hjælpe den gode side med at vinde krigen.

Men fordi Charlie har aktiveret Bumblebee, bliver der automatisk sendt et signal ud til de onde magter, og de går straks i gang med at finde Bumblebee, fordi de mener, han er en flygtning og en trussel mod Decepticons. Set fra menneskenes perspektiv kan denne krig kun ende på én måde, og det er ved at beskytte Jorden og dets folk og genskabe den relative tryghed og harmoni, man havde før. Filmen, Bumblebee, er en forgænger til den populære filmserie, som omhandler the Transformers, som Bumblebee senere er en del af.

“Bumblebee” er den bedste film i “Transformers”-franchisen siden den første fra 1987, og hvis man er fan, så vil man nyde at finde de mange intertekstuelle referencer, der gemmer sig i filmen. En af de bedste kommer på et tidspunkt i filmen, hvor Charlie bliver udfordret til at hoppe ud over en klippe. Her spiller Bumblebee kortvarigt sangen “The Touch” af Stan Bush på radioen. Denne sang var også hovedtemaet i “The Transformers” fra 1986 og blev senere brugt i TV-serien.

“Bumblebee” udkom på dvd, Blu-ray og UHD den 20. maj!