Film

27. februar 2018

NYHED: Darren Aronofskys “Mother!” ude på Blu-ray

En ung kvinde (Jennifer Lawrence) og en mand (Javier Bardem) lever en idyllisk tilværelse i deres lille isolerede paradis. Hun har fuldstændig givet sig hen til rollen som muse for hans digterkunst, elsker alt, hvad han skriver, og lader alt i deres liv dreje sig om hans arbejde. Men en dag banker fremmede på døren; et ældre par, og snart efter deres to voksne sønner. De træder ind i manden og kvindens liv, og pludselig ser kvinden sin tilværelse styrte i grus og må revurdere alt, hun ved om kærlighed, hengivenhed og opofrelse.

Darren Aronofsky er en instruktør, der tør noget, og det er godt. Han er på intet tidspunkt bange for at skille vandene. Så længe du enten klapper eller buh’er, så er arbejdet gjort. Og sådan er det vel med al slags kunst, er det ikke? Den slags kunst, der ikke får dig til at føle noget, der ikke giver dig nogen oplevelse eller indtryk, er meningsløs kunst. Med Mother! er du garanteret følelse. Om du lander på den ene eller den anden ende af spektret, det er ikke til at sige, men intetsigende er den bestemt ikke.

Jennifer Lawrence og Javier Bardem spiller filmens to hovedroller, hvor Jennifer ud af filmens to timer og et minut optager hele 66 minutters skærmtid, så man kan kan vist roligt sige, at hun er den skuespiller, der bærer filmen. Parret, der går under navnene Mother og Him, lever en idyllisk tilværelse i et roligt og isoleret paradis i form af et hus af en kaliber, mange kun får lov til at drømme om at bo i.

Hun er helt igennem hengivet til at opbygge huset, der tidligere har været udsat for en stor brand. Han er digteren, den fortabte kunstner, hvorom alting drejer. Hun er hans muse, men alligevel lader det til, at han har svært ved at få et ord skrevet. Idyllen varer dog ikke længe. Faktisk er den ovre, før den overhovedet nåede at begynde. Filmen har ikke været igang i mange sekunder, før et fundamentalt ubehag indhyller den og langsomt fortærer personen, der ser med. Noget er galt. Noget er helt grundlæggende galt. Og fra det øjeblik, filmen giver dig den fornemmelse, kan du godt begynde at tillægge hver en ting, hver et ord og hver en handling en specifik symbolsk betydning, der er nøglen til, hvordan du vil forstå den. Huset, de bor i, symboliserer moder jord, og hvis du kan din bibel, så vil du have ekstra godt styr på, hvad der foregår, hvad der refereres til, og hvad det betyder.

Man kan tillægge filmen uendeligt mange betydninger. Det vil på ingen måde være forkert at kalde det en skildring af kunstens konsekvenser, men det vil heller ikke være forkert at læse den som et allegorisk stykke på menneskeheden.

Det er svært overhovedet at give en helt konkret beskrivelse af, hvad Mother! er, uden at man samtidig spoiler hele eller store dele af filmen, men Jennifer Lawrence er en Hollywood-darling, og man forstår godt hvorfor. Specielt efter at have set Mother!, hvor hun igen igen få muligheden for at demonstrere, hvorfor hun potentielt er vores generations Meryl Streep.

I en alder af blot 27 har hun allerede én Oscar og tre yderligere nomineringer i kassen. Til sammenligning havde Meryl to nomineringer og én vundet Oscar i en alder af 34. Med det sagt er der selvfølgelig meget langt til 17 nomineringer og tre statuetter, men Lawrence er dæleme godt på vej. Hun er så uhyggeligt ægte i sit spil, og det bærer stort set hele fortællingen. Javier Bardem, Ed Harris og særligt Michelle Pfeiffer leverer også, som de skal. Deres roller grænser sig til de absurde karakterer, men er alligevel leveret på en uhyggelig og skarp måde

 



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.




0 Comments


Skal du ikke skrive en kommentar?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *