NYHED: “Deadwood: The Movie” er ude på dvd & Blu-ray!

Det hele gik stærtk, da “Deadwood” til stor utilfredshed blandt seriens mange fans fandt sin uforløste slutning efter tre sæsoner. Alt for mange bolde var blevet kastet op i luften, alt for mange spørgsmål stod ubesvarede, og fans krævede, at serien blev genoptaget. Det blev den som bekendt ikke, men den fik – efter 13 års pause – en afslutning, da Daniel Minahans “Deadwood: The Movie” (2019) fik eksklusiv premiere på HBO.

Så 13 år efter serien døde en alt for tidlig død, får Deadwood-fans endelig den afsluttende film, de har tigget om lige siden. De oprindelige skuespillere er alle tilbage for at fortælle denne historie, der udspiller sig i 1889, hvor den ellers lovløse by Deadwood endelig får officiel status og bliver en del af South Dakota. Naturligvis kommer det ikke til at forløbe i fred og fordragelighed. Gamle fjender mødes igen, og en blodig konflikt lurer.