NYHED: Første sæson af “Castle Rock” ude på dvd, Blu-ray & UHD!

Warner Brothers sendt den 7. februar første sæson af antologi/web-serien “Castle Rock” ud på dvd, Blu-ray og 4K UHD.

Serien, der kører på Hul, er en psykologisk horrorserie, der bygger på karakterer, miljøer og steder fra Stephen Kings fortællinger. Ja, overalt i serien er der referencer til personer og steder, vi kender fra gysermesterens berømte bøger.

Serien er skabt af Sam Shaw og Dustin Thomason, og skuespillere som André Holland, Melanie Lynskey, Bill Skarsgård, Jane Levy og  Sissy Spacek dukker op i den fiktive by Castle Rock, der – naturligvis! – befinder sig i Maine. Serien er i øvrigt blevet fornyet til en sæson to.

Første sæson byder på 499 gysende minutter, som fordeler sig over 10 episoder, og som fortæller historien om en fængselsinspektørs sidste dag i Shawshank State Penitentiary. Men i stedet for at nyde sit otium, begår han selvmord!

Da hans afløser forsøger at redde trådene ud, finder hun en ung mand, der har været låst inde i al hemmelighed i en aflukket del af fængslet. Da manden bliver fundet, siger han kun én ting: “Henry Deaver”. Henry Deaver er en advokat med speciale i fanger, der sidder på dødsgangen. Han voksede op i byen Castle Rock i Maine, og nu må han vende tilbage til sin fødeby for at opklare denne mystiske sag.