NYHED: Første sæson af “Mayans M.C.” er ude på dvd!

Hvis du holdt af Kurt Sutters eminente og syve sæsoner lange bikerserie “Sons of Anarchy” (2008-2014), så skal du notere dig, at første sæson af opfølgerserien – “Mayans M.C.” – nu er tilgængelig på dvd.

Kurt Sutter vender med denne spin-off tilbage til bikeruniverset, han skildrede så fermt og indlevende med “Sons of Anarchy”. Handlingen i den nye serie udspiller sig i The Mayans Motorcycle Club, der har til huse i grænsebyen Santo Padre. Her følger vi den unge, håbefulde Ezekiel “EZ” Reyes, der drømmer om at blive medlem af klubben. Engang så det ud til, at han gik en lysegrøn fremtid i møde, men det satte narkokartellernes voldelige adfærd en stopper for. Nu er han besat af tanken om hævn og ønsket om at finde en ny vej frem i livet.

“Mayans M.C.” udkom på dvd den 29. august!