Film

19. marts 2018

NYHED: “Geostorm” ude på Blu-ray

Efter at en række naturkatastrofer af hidtil uset format har truet planeten, samles verdens ledere for at skabe et avanceret netværk af satellitter, der skal styre det globale klima og holde alle sikre. Men noget går galt! Det system, som er bygget til at beskytte Jorden, begynder i stedet at angribe. Det er en kamp mod tiden for at afdække den virkelige trussel, før en verdensomspændende geostorm udsletter alt og alle!

Dette er præmissen for “Geostorm” (2017), der er skrevet, produceret og instrueret af Dean Devlin, der har været Roland Emmerichs trofaste partner in crime på en række store Hollywood-blockbusters.

Desværre er “Geostorm” ikke er særligt god film … den er faktisk ganske ringe. Manuskriptet, plottet, dialogerne, instruktionen og skuespillet er alt sammen kerneingredienser, der skal sidde lige i skabet, hvis en film skal fungere. Og i tilfældet “Georstorm” har alle ingredienserne for længst nået deres udløbsdato.

Filmen står på skuldrene af en lang række katrastrofefilm, der siden 1970’erne har været en populær subgenre, man i ny og næ har fundet frem. Det er film, der optegner skrækscenarier, når naturen går amok og jorden går under. Det er desværre ganske få af disse film, der vil andet end opbyde flotte CGI-scenarier af destruktionen, hvilket er ærgerligt, da fiktionen trods alt også kan have en oplysende effekt.

“Geostorm” hører til blandt de dårligste af slagsen, og de ellers dygtige skuespillere – som Ed Harris og Andy Garcia – har intet at arbejde med. Film kan kun anbefales dem, der har en masochistisk interesse i katastrofefilm.

 



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.




0 Comments


Skal du ikke skrive en kommentar?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *