NYHED: “Goosebumps 2” ude på dvd, Blu-ray & UHD!

Opfølgeren til Rob Lettermans “Goosebumps” fra 2015 er netop blevet udgivet på dvd, Blu-ray og UHD af Sony Pictures. “Goosebumps 2” er instrueret af Ari Sandel, og Jack Black medvirker ikke i denne omgang.

Sarah (Madison Iseman), hendes lillebror Sonny (Jeremy Ray Taylor) og dennes ven Sam (Caleel Harris) går en travl weekend i møde i den lille by Wardenclyffe. Da Sonny og Sam finder et gammelt manuskript i et forladt hus, tager historien fart. Snart bliver den ondskabsfule bugtalerdukke Slappy sat fri igen! Han vil naturligvis have verdensherredømmet, og han skal bruge det manuskript, som drengene fandt! Det er nemlig til en glemt R.L. Stine roman, der er fuld af væmmelige væsner, som Slappy vil sætte fri i byen!

“Goosebumps 2” samler op på historien fra den første film, men med helt nye karakterer.