NYHED: “John Wick: Chapter 3 – Parabellum” er ude på dvd & Blu-ray

Nordisk Film har netop udgivet “John Wick: Chapter 3 – Parabellum” på dvd & Blu-ray”. Filmen er én lang actionmonoton omgang uden den karaktercharme, den første film i serien havde. Actionsekvenserne er flot koreograferede, men de fylder simpelthen for meget i en film, der er fattig på plot og karakterpsykologi.

Om filmen skriver Nordisk Film følgende:

Efter at have forbrudt sig mod reglementet for fristedet The Continental ved at slå ihjel inden for hotellets mure er den legendariske lejemorder John Wick (Keanu Reeves) erklæret fredløs, og med en dusør på 14 millioner dollars har han nu fået alverdens lejemordere på halsen. Ingen steder er sikre, ingen bekendtskaber er til at stole på, og John Wick må sande én ting: Vil man have fred, må man forberede sig på krig. Keanu Reeves er tilbage i den perfekte rolle som John Wick, og den danske fotograf Dan Laustsen står igen bag de sindsygt flotte billeder!