NYHED: MIB International” er ude på dvd, Blu-ray & UHD!

F. Gary Grays “MIB Internatonal” (2019) er netop udkommet på dvd, Blu-ray & UHD fra Sony Pictures!

I Men in Black – International har bureauet ekspanderet for at dække hele verden! Siden Molly som barn mødte et rumvæsen, har hun stræbt efter at lære om universets mysterier, og hun får muligheden, da hun en dag bliver en del af den hemmelige organisation Men In Black. Hun sendes til London-afdelingen og bliver sat sammen med den skødesløse og arrogante Agent H, men allerede under deres første mission indvikles makkerparret i et større intergalaktisk våbenkapløb. I Men in Black – International genoptager Chris Hemsworth og Tessa Thompson det umage makkerskab fra Thor: Ragnarok. Rumvæsner, pas på!

De tre store, legendariske forgængere i Men in Black-trioen har været svære at efterfølge, men alligevel bringer Men in Black: International en værdig efterfølger 17 år efter, Men in Black 3 blev udgivet. I denne møder vi amerikanske Molly, agent M, spillet af Tessa Thompson, og britiske agent H, som spilles af Chris Hemsworth. De to forenes på en vild mission i London i et forsøg på at redde verden fra the Hive.

Men in Black: International

Molly har brugt hele sit liv på at finde Men In Black, som altid har været en myte blandt det almene folk. Mollys liv har ikke været nemt, og det eneste, hun har tilbage, er ideen om et bureau med mænd – og kvinder – klædt i sort tøj, som bekæmper aliens. Da Molly finder vejen til bureauets hovedkvarter på egen hånd, bliver hun selvfølgelig opdaget af bureauets tophemmelige, avancerede teknologi. Molly får overbevist Agent O om, at hun er den perfekte kandidat – hun bliver agent på prøve, og får sit nye navn: Agent M. Agent M bliver sendt på en mission til London, hvor hun skal samarbejde med Agent H. De to kommer på en lang rejse, hvor de skal tilintetgøre The Hive – en ny alienbefolkning, som kan tage form af hvad som helst (det gælder også deres egne agenter!). Får de overrumplet the Hive? Og bliver Molly rigtig agent? Filmen var nomineret til kategorierne Favorite Comedy Movie og Favorite Female Movie star – her Tessa Thompson – til People’s Choice Award 2019.

Vidste du at?

Vidste du, at filmen oprindeligt skulle have været en “Jump Street” og “Men in Black” krydsning, hvor Channing Tatum og Jonah Hill ville genoptage deres gamle roller? Desværre blev planerne aldrig til noget, så det endte i stedet med at blive til en spin-off med Chris Hemsworth og Tessa Thompson. I filmen hævdes, at den første migrering til Jorden af aliens skete i 1889. Dog fik man i den første Men in Black film etableret, at den allerførste kontakt mellem mennesker og aliens skete d. 2. marts 1961.