NYHED: “Mugge & vejfesten” er ude på dvd & Blu-ray!

Nordisk Film har netop udgivet Anders Morgenthalers “Mugge & vejfesten” (2019) på dvd & Blu-ray!

“Mugge & vejfesten”  kan købes hos Legetøjseksperten, der har et stort udvalg af billige film på dvd & Blu-ray: KLIK


“Mugge & vejfesten” er den seneste animationsfilm af Michael Wulff og Anders Morgenthaler. Castet til denne film siger blot lidt om, hvor populær en duo de to herrer er. Vi støder på stemmer fra Carsten Bang, Mick Øgendahl, Iben Hjejle, Lars Hjortshøj og Martin Brygmann i fortællingen om Mogens – også kaldet Mugge.

Mugge er 10 år og bor hjemme hos sine forældre i lykkelig uvidenhed om, hvordan en grusom verden kan se ud. For Mugge er hans mor og far det bedste i verden, og det eneste han ønsker sig, er at holde en god vejfest. Men en dag vælter hans verden.

Mugge får en dag at vide, at hans forældre skal skilles. Hans mor har forelsket sig en ny mand, Crossfittræneren Pierre, som er meget anderledes end Mugges far. Mugges far går helt ned med flaget, fordi hans kone forlader ham, og Mugge forsøger nu ihærdigt at få sine forældre til at finde sammen igen. Naivt tror han, at en vejfest kan få kærligheden mellem hans forældre til at blomstre igen, men det skal vise sig at alt i stedet går i stykker og falder fra hinanden. Også selvom Mugge har alverdens bedste intentioner.

Morgenthaler og Wulf bruger deres velkendte satiriske og grove lige-på-grænsen humor til at føre plottet stærkt frem, men i denne film gør de det også i børnehøjde.
Mugge & vejfesten er derfor ikke kun satire til voksne, men derimod en skøn familiefilm, der underholder både voksne og børn. På sin vej mod en lykkelig genskabt familie, skal Mugge tage stilling til en masse udfordringer, som de færreste 10-årige før har haft berøring med. Derudover kan han se, hvordan hans forældre finder nye partnere, mens han kæmper for at få dem bragt tilbage i kernefamilien. Lykkes det Mugge, eller bliver han endnu et skilsmissebarn?