NYHED: “The Darkest Minds” er ude på dvd, Blu-ray & UHD!

Jennifer Yuh – ja, instruktøren bag “Kung Fu Panda” 2 og 3 – er klar med en film, der skriver sig ind i bølgen af science fiction-film, der er målrettet young adult-publikummet. Der er tale om en dystopi af den slags, som genren i den ene eller anden form er kendt for at vække til live i ny og næ … og ja, så har har man jo luret, at superhelte er populære, så det element er også en del af filmen.

En sygdom dræber 98 procent af alle børnene i USA. De resterende 2 procent udvikler superkræfter, så regeringen anser dem som en trussel, hvorefter de bliver interneret. 16-årige Ruby undslipper fangelejren og slutter sig til en gruppe teenagere på flugt. Snart indser hun, at i en verden, hvor de voksne magthavere har forrådt dem, kan de ikke blive ved med at flygte og må i stedet gøre modstand ved at stå sammen og bruge deres superkræfter til at tage kontrol over deres egen skæbne.