NYHED: “The Hunt” ude på dvd & Blu-ray!

Craig Zobels satiriske horror-thriller “The Hunt” (2020) er netop sendt ud på dvd & Blu-ray af Sony/Universal.

Tolv fremmede vågner på et for dem helt ukendt sted. Hvordan og hvorfor de er havnet her, er der ingen af dem, der forstår eller ved. Langsomt går det dog op for dem, at der er meget små chancer for, at de slipper derfra med livet i behold! En gruppe superrige – The Hunters – har udvalgt netop de tolv til at indgå som jagtbytte i en fælles planlagt, makaber selskabsleg.

“The Hunt” er en moderne, satirisk og provokerende thriller, der har vakt stor opmærksomhed verden over. Filmen er baseret på Richard Connells novelle “The Most Dangerous Game” fra 1924. Filmen er skrevet af Damon Lindeloff, der tidligere har givet os tv-serier som “Lost” og “Watchmen”.

Ekstramateriale på BD-udgaven:

  • Crafting The Hunt
  • Death Scene Breakdowns
  • Athena Vs Crystal: Hunter Or Hunted?