NYHED: “The Kominsky Method: Sæson 1” ude på dvd!

Den 23. januar sender Warner Bros. første sæson af Netflix-serien “The Kominsky Method” ud på dvd!

Det er serieskaberen Chuck Lorre, der  står bag denne drama-komedieserie med  fabelagtige Michael Douglas og Alan Arkin i hovedrollerne. Douglas spiller den engang berømte skuespiller-coach Sandy Kominsky, mens Arkin ses som hans hårdt prøvede, mangeårige agent Norman Newlander. De to er bedste venner, og de prøver efter bedste evne at holde hinanden i gang, mens de navigerer gennem det ungdomsfikserede L.A., der ikke rigtigt har brug for dem mere.

En række kendte Hollywood-personligheder – som Jay Leno, Patti LaBelle og Elliott Gould – dukker op som sig selv, mens flere kendte navne fra Douglas’ karriere dukker op i gæsteroller.

Første sæson udgøres af 8 episoder, der fordeler sig på 199 minutter.