Film

10. juli 2018

NYHED: “The Shape of Water” ude på dvd, Blu-ray og UHD

Guillermo del Toros “The Shape of Water” kan nu købes hjem til filmsamlingen … og det skal man gøre, ja man skal!

Vi er i USA i de tidlige 60’ere. Den kolde krig raser, russerpanikken er overalt, og den amerikanske efterretningstjeneste arbejder hårdt på at få de røde ned med nakken. Alt dette er den stumme Elisa (Sally Hawkins) dog relativt ubevidst om. Hun lever en stille, simpel tilværelse, uden de store udskejelser, og hendes eneste ven er den ligeså ensomme ældre tegner, der er hendes nabo. Til hverdag arbejder hun som rengøringskone på et laboratorium, og det er her hun pludselig får et glimt af en større verden. Et tophemmeligt eksperiment ankommer til laboratoriet under opsyn af en modbydelig, sadistisk regeringsagent. Eksperimentet viser sig at være et undervandsvæsen, der mest af alt ligner ‘The Creature from the Black Lagoon’. Nu skal der i al hemmelighed eksperimenteres på dette væsen, uden at russerne får opsnappet noget om regeringens planer. For den skumle agent er dette bare et monster, men da Elisa, i forbindelse med sit job, kommer i kontakt med væsnet, ser hun noget helt andet: En smuk, sørgmodig eksistens, der ligesom hende selv er lukket inde i sin egen verden. Mens forskere og agenter diskuterer, hvordan man bedst kan udnytte dette monster, får Elisa etableret et tæt forhold til væsnet, og det går snart op for hende, at hvis hun ikke træder til og hjælper, så er ‘vandmandens’ dage talte.

Guillermo del Toros Oscar-vinder er et romantisk, charmerende eventyr. De betagende billeder er leveret af danske Dan Laustsen, som sammen med del Toro har skabt en dragende, visuelt overdådig fabel, der på trods af de fantasifulde elementer leverer en smuk historie om fortabte skæbner, alle vil kunne relatere til. The Shape of Water er den perfekte kombination af en instruktørs forkærlighed for eventyr, en anderledes kærlighedshistorie, og en fabel om at forstå og acceptere det fremmede, hvilket er mere aktuelt end nogensinde før.

Specielt om denne udgivelse:

Disc 1: The Shape of Water (4K Ultra HD)

  • Features HDR – High Dynamic Range – Brilliant Brights, Deepest Darks
  • Wider Color Spectrum – More Lifelike Colors
  • ULTRA HD PREMIUM
  • Audio: Engelsk DTS-HD Master Audio 5.1 (+ tysk, fransk, italiensk, spansk, polsk m.fl.)
  • Undertekster: Engelsk, dansk, svensk, norsk, finsk, tysk, fransk, italiensk, spansk m.fl.

Disc 2: The Shape of Water (Blu-ray)

  • Audio: Engelsk DTS-HD Master Audio 5.1 (+ tysk, fransk, italiensk, spansk, portugisisk)
  • Undertekster: Engelsk, dansk, svensk, norsk, finsk, tysk, fransk, italiensk, spansk m.fl.

Special features:

  • A Fairy Tale for Troubled Times – 29 min. dokumentar i fire dele:
    • Love in an Age of War
    • Summoning a Water God
    • Shape, Form and Function
    • Aquatic Melodies
  • Anatomy of a Scene: Prologue
  • Anatomy of a Scene: The Dance
  • Shaping the Waves – A Conversation with artist James Jean
  • Guillermo del Toro’s Master Class
  • Theatrical Trailer, Red Band Trailer 1, Red Band Trailer 2

 



Om skribenten

Signe Bo Larsen
Jeg er uddannet fra Designskolen i Kolding, og jeg har primært beskæftiget mig med møbeldesign, plakatkunst og grafisk design. Jeg har altid interesseret mig for design, arkitektur og boligindretning, hvilket også er områderne, jeg skriver om hos Fiktion & Kultur. Mit hjerter banker især for dansk og amerikansk møbeldesign i perioden 1930 til 1960 … og så så elsker jeg keramik i enhver afskygning.




0 Comments


Skal du ikke skrive en kommentar?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *