NYHED: “Warrior: Sæson 1” er ude på dvd & Blu-ray!

Hvis man tager “Deadwood” og krydrer den med en god knivspids “Peaky Blinders” og topper af med en skovlfuld kung fu, så får man “Warrior” – en eminent og meget spændende serie, hvor sparkene går som trommestikker, slagene falder prompte og blodet sprøjter. Jeg var underholdt alle 485 minutter, som denne første sæson tager.

“Warrior” er netop udkommet på dvd & Blu-ray!

Om handlingen skriver distributøren følgende:

Denne krasse, pikante og action-spækkede serie foregår under de brutale Tong-opgør i 1800-tallets San Francisco. Historien, der er inspireret af den legendariske Bruce Lees fortælling, følger et vidunderbarn i kampsport, der emigrerer fra Kina og bliver håndlanger for en magtfuld, kriminel Chinatown-familie. Historien starter i 1878, da den kinesiske emigrant – Ah Sahm – ankommer til byen. Sahm, der er kampsportsmester, bliver hurtigt introduceret til Chinatowns topkriminelle familie Hop Wei, som han bliver håndlanger for. En opiumkrig lurer i horisonten, politiet holder skarpt øje med banderne, og en stigende racisme breder sig i den amerikanske befolkning. Ah Sahm går en brutal tid i møde. 

Der er følgende ekstramateriale på BD-udgaven:

  • Inside Warrior – Get an close look at each episode