Film

23. januar 2018

Nyt hos Viaplay: Premiere på “Advokaten” og andre spændende premierer i februar

To nye Viaplay Originals og en perlerække af spændende film og nye serier er blandt de kommende premierer i februar måned!

Advokaten (premiere 28. januar)

Som børn var søskendeparret Frank (Alexander Karim) og Sarah (Marlin Buska) vidne til mordet på deres forældre. Efter den tragiske hændelse blev Frank sendt i familiepleje, mens Sarah boede hos deres mormor. Flere år senere er Frank blevet en succesfuld advokat og arbejder på et af Sveriges førende advokatkontorer, der er drevet af den excentriske stjerneadvokat Svend-Erik Wiesén (Nicolaj Kopernikus), mens søsteren Sarah arbejder i politiet, har et barn fra et tidligere forhold og et skjult stofmisbrug, som hun prøver at få bugt med. Sarah har aldrig sluppet mordet på deres forældre og har længe efterforsket sagen i det skjulte. Frank prøver derimod at glemme det hele og har længe taget afstand til søsterens efterforskning, men da Sarah finder et tungtvejende bevis, kan ingen af dem ignorere de kolde fakta. Dette bliver startskuddet på en lang og intens søgen efter deres forældres morder, hvilket bringer dem i forbindelse med gangsteren og klienten Thomas Waldman (Thomas Bo Larsen).

Stella Blómkvist: sæson 1 (premiere: 9. februar)

Heida Reed spiller den slagfærdige advokat Stella Blómkvist i denne neo-noir krimi, der er lige så sexet, som den er farlig. Stella er ikke den typiske advokat. Klog, kold og ubarmhjertig med en mørk fortid, en fremtrædende seksualitet og en smag for whiskey og nemme penge. Stella tager kun de mest farlige sager og elsker kun regler, når hun bryder dem.

Deadpool (premiere 2. februar)

Den karismatiske, atypiske antihelt Deadpool fortæller historien om sin underlige vej ind i superheltefaget. Fantastisk morsomme Ryan Reynolds spiller titelfiguren og er overrakende elskværdig i rollen som dumt svin.

3 ting (premiere 14. februar)

Fra manusforfatteren til Pusher kommer en dramathriller med Nikolaj Coster-Waldau i hovedrollen som sprængstofseksperten Mikael. Mikael har været med til at røve en værdicentral i Taastrup for 60 millioner kroner. Han ender dog som kronvidne i sagen, da han er den eneste, der overværede mordet på en betjent under røveriet.’

Kung Fu Panda 3 (premiere 16. februar)

Den klodsede kung fu-mester Po er tilbage i denne hjertevarme 3’er i serien om Kung Fu Panda. Po bliver genforenet med sin far og sin familie ud af det blå, og Po skal derved balancere med at redde sin race og samtidig passe og træne til andre lige så klodsede pandaer.

Sælgeren (premiere 13. februar)

Vinderen af Oscaren for bedste udenlandske film i 2017. Et par i Tehran får vendt op og ned på deres tilværelse, da de flytter i en ny lejlighed. Den tidligere kvindelige lejers fortid dukker nemlig op – og den er ikke behagelig.

Legion: sæson 1 (premiere 1. februar)

Med en IMDb-rating på 8,5 er Legion en af de mest elskede nyere TV-serier. En ung, skizofren mand opdager, at han har nogle overnaturlige kræfter. Serien er prisbelønnet og rost for sin uforudsigelighed og ubegribelige spænding.

Atlanta: sæson 1 (premiere 1. februar)

Multitalentet Donald Glover er geniet bag dette hip hop-komediedrama om en ung og intelligent fyr, der prøver at vende fiaskoerne i sit liv. Det går umiddelbart ikke så godt. Han bor stadig med sin ekskæreste, moren til deres fælles datter, har ikke kontakt til sine forældre og har et skodjob som kreditkortssælger i en lufthavn. Har vundet to Golden Globes.

Scandal: sæson 1-6 (premiere 1. februar)

Populær politisk thriller-serie om firma-ejer Olivia Pope og hendes forhold til Den Amerikanske Præsident, hun tidligere har arbejdet sammen med. Pope har startet sit eget krisemanagement, men det er ikke kun hendes klienter, der har kriser, hun bliver nødt til at prøve at løse. Har vundet en Golden Globe og adskillige Emmys.



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.




0 Comments


Skal du ikke skrive en kommentar?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *