Film

20. maj 2013

Nyt på Netflix: McLintock! (1963)

Netflix-banner

Netflix har netop tilføjet Andrew V. McLaglens klassiske westernkomedie McLintock! fra 1963 til deres katalog. Filmen, der på dansk blev lanceret med titlen Kom til det vilde vesten, baserer sig løst på William Shakespeares komedie The Taming of the Shrew fra ca. 1591 og blev produceret af John Waynes eget selskab Batjac Productions for United Artists. Filmen byder på et verbalt festfyrværkeri, falde på halen-komik og en filmklassisk omgang mudderbrydning mellem John Wayne og Maureen O’Hara, der spiller ægteparret McLintock.

Den klassiske westernkomedie frembyder et spændende cast, der udover John Wayne og Maureen O’Hara også tæller Patrick Wayne (John Waynes søn), Bruce Cabot, Yvonne de Carlo og en ung Stefanie Powers i rollen som Becky, der er datter af ægteparret McLintock. Filmen blev en tiltrængt økonomisk succes såvel som publikumssucces for Wayne, der tre år forinden havde oplevet økonomiske tab på den stort opsatte western The Alamo fra 1960, som han selv instruerede og spillede hovedrollen i. McLintock! er tilgængelig i HD.

McLintock - 3



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.




0 Comments


Skal du ikke skrive en kommentar?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *