Film

2. juni 2013

Nyt på Netflix: Scream 4 (2011)

Netflix-banner

Så er der blodigt slashernyt på Netflix: Ghostface har netop meldt sin ankomst! Det fjerde kapitel i Wes Cravens og Kevin Williamsons postmoderne slasher tour de force er blevet lagt på streamingtjenesten, hvilket – i hvert fald for undertegnede horrorrotte – kommer til at blive et morderligt godt gensyn: gys, gru, gåsehud og humor! Jeg anmeldte i sin tid filmen favorabelt, da Scanbox sendte den ud på de hersens stenalderformater, der går under betegnelserne dvd & Blu-ray.

Så imens vi venter på, at Williamson får taget sig sammen til at skrive det femte opus i retroslasher-bølgen, så Craven igen kan sætte sig til rette i instruktørstolen og dirigere slagets morderiske gang i Woodsboro, så kan man altså tune ind på Netflix og hygge sig med Ghostface og en lang række af de gammelkendte karakterer fra universet: Sydney Prescott, Gale Weathers og Dewey Riley. Og den overfor nævnte anmeldelse kan i øvrigt læses lige her: KLIK!

Scream 4 - 1



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.




0 Comments


Skal du ikke skrive en kommentar?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *