TV

22. september 2016

Om “DuckTales”-serien: Den gamle og den kommende

phjgld3davzxmp_1_l

Næste år får en ny udgave af “DuckTales” aka “Rip, Rap & Rup på eventyr” premiere. Det er Disney XD, der står bag rebootet af den populære serie, der oprindeligt kørte over fire sæsoner fra 1987 til 1990. Her affødte den 100 episoder samt Bob Hathcocks Indiana Jones-agtige “Rip, Rap & Rup på eventyr: Jagten på den forsvundne lampe”, der blev produceret af The Walt Disney Company i 1990. 

Serien, der var den første til at skildre Andeby og dens indbyggere, kunne herhjemme opleves i DR-programmet “Disney Sjov” fra 1992 til 1993. Her blev man hver fredag mødt af seriens ørehænger af en temamelodi, der dagen i dag er kanoniseret som lidt af en klassiker for dem, der var barn i slutningen af 80‘erne og begyndelsen af 90‘erne. 

Disney XD har endnu ikke ladet meget info sive ud om den kommende serie, der som skrevet får premiere i 2017, og jeg venter stadig i neglebidende spænding på den første trailer. Desværre lader det til, at man har valgt en tidstypisk animationsstil: Den er (lader det til) kluntet og kantet, hvilket gør, at den står i kedelig kontrast til den bløde og runde animationsstil, man kender fra den oprindelige serie.

2

Jeg har netop købt den første sæson på dvd, så Astrid og Alma kan lære den originale serie at kende, inden den nye får premiere. Udgaven, jeg har købt, er den amerikanske region 1-udgave, der (i modsætning til den danske) også er udstyret med informativt ekstramateriale.

Så ens ører møder altså ikke stemmerne af John Hahn-Petersen (Joakim von And), Anne Lorentzen (Rip, Rap & Rup), Pauline Rehné (Tulle), Esper Hagen (Max Motor), og Michelle Bjørn-Andersen (fru Trippeby), når skiverne smides i afspilleren. I stedet møder man de amerikanske originalstemmer, der for flertallet af danskere vil være ukendte. 

Hvis man genre vil se den synkroniserede udgave, så har Netflix på lånt tid fået lov til at streame 22 ud af de 100 episoder, serien udgøres af. De fire Bjørne-banden-figurer på billedet – Burger (761-176), Bouncer (716-167), Baggy (617-716) & Bigtime (167-671) – blev i øvrigt skabt af Bullyland til den oprindelige serie i 1990.

ph8gkxzx9d1sb9_1_l

This slideshow requires JavaScript.



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.




0 Comments


Skal du ikke skrive en kommentar?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>