Anders And & Co. nr. 8 – 2015

Anders And & Co. byder i denne uge på 8 historier, og i nummerets første af slagsen – En helt almindelig fyr – hjælper Rip, Rap og Rup selveste julemanden med at gå undercover. Det viser sig dog, at julemanden har en slående lighed med en eftersøgt forbryder – og så melder problemerne sig!

I Du gådeste-historien Den forsvundne computer er Mickey og Fedtmule taget på hytteferie i de sneklædte bjerge. Fedtmule har dog svært ved at slippe de sociale og medier, og pludselig forsvinder hans computer! Det er jo skrækkeligt, men Mickey har heldigvis en forklaring på mysteriet.

Det er Arild Midthun, der har tegnet såvel dette nummers forside som Anders And-historien Skisportsstævnet. Her er Anders blevet hyret til at lave pisterne til det store skisportsstævne i Andeby, men uheldigvis falder Anders i søvn bag rattet, og skiløberne kommer ud på de vildeste pister, de nogensinde har løbet på. Heldigvis ender det (for en gang skyld) godt for Anders.

I Bedstemor And-historien Den nye medhjælper er bedstemor and blevet godt og grundigt træt af den altid dovne og dvaske fætter Guf. Derfor fyrer hun ham og indrykker et jobopslag i den lokale avis. Og vupti, en ny medhjælper dukker op! Det viser sig dog hurtigt, at han ikke har rent mel i posen… så måske bedstemor and alligevel var bedste stillet med fætter Guf?

Det sner og sner og sner! Andeby er begravet i sne, og ingen kan komme hverken frem eller tilbage. Derfor lejer onkel Joakim en snesmelter af Georg Gearløs, så han kan score kassen ved hurtigt at kunne fjerne den irriterede sne for folk. Det viser sig dog at ende galt, da det er en Tvivlsom fidus!

I Vejen til rigdom får onkel Joakim uanmeldt besøg af Ronald Plump, der gerne vil kende hemmeligheden bag Joakims rigdom. Det er sparsommelighed, tålmodighed og hårdt arbejde, svarer onkel Joakim. Det vil den irriterende Plump dog ikke tro på, og han stjæler derfor Joakims lykkemønt. Men bringer den ham mon held? Læs historien og se, hvor roligt onkel Joakim tager lykkemøntens forsvinden.

Mickey og Fedtmule er blevet hyret til at løse et problem på et stort skisportshotel, der desværre ikke kan tiltrække turister. Historien – Mus og bjørn imellem – er tegnet af Paul Murry, og hvis du endnu har til gode at se en isbjørn stå på skøjter, så skal du helt sikkert glæde dig til denne historie.

I dette nummers afsluttende historie – Hattekøb – er Andersine på jagt efter en ny hat. Hun skal være gæst til derbyet, men hun nægter at troppe op med en hat, som en anden allerede har købt. Hun vil have sin helt egen, som ingen anden har. Det bliver vanskeligt, men heldigvis lykkedes det til sidst ekspedienten at sælge hende en hat, der er meget speciel!

Hvis man gerne vil tegne abonnement på Anders And & Co. – samt læse nyheder fra Andeby (og hvem vil ikke det?) – så kan man trykke på ikonet i øverste højre hjørne – så bringes man fluks videre til Andeby.dk.

Anders And & Co. 7 – 2015 Anders And & Co. 9 – 2015

HISTORIEOVERSIGT & FORSIDE:

1 – En helt almindelig fyr (Rip, Rap og Rup)
Historie: Janet Gilbert / Tegninger: Miquel Pujol / Oversættelse: Heidi Skriver Olsen
2 – Den forsvundne computer (Du gådeste)
Historie & tegninger: Miquel / Oversættelse: Heidi Skriver Olsen
3 – Skisportsstævnet (Anders And)
Historie: Gaute Moe / Tegninger: Arild Midthun / Oversættelse: Henning Frøjk Nørby Nielsen
4 – Den nye medhjælper (Bedstemor And)
Historie: Terry LaBan / Tegninger: Miquel Pujol / Oversættelse: Henning Frøjk Nørby Nielsen
5 – Tvivlsom fidus (Anders And)
Historie: Ruud Straatman / Tegninger: Euclides K. Miyaura / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
6 – Vejen til rigdom (Onkel Joakim)
Historie: Michael T. Gilbert / Tegninger: Andrea Ferraris / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen
7 – Mus og bjørn imellem (Mickey Mouse)
Historie: Paul Murry / Tegninger: Paul Murry / Oversættelse: Heidi Skriver Olsen
8 – Hattekøb (Andersine And)
Historie: Jan Kruse / Tegninger: Jaap Stavenuiter / Oversættelse: Naja Møllmann-Ibsen

Anders And & Co. nr. 8 - 2015 (stor)
INFO OM UDGIVELSEN:

Årgang: 67
År: 2015
Nummer: 8
Udgivelsesdato: 19. februar
Pris: 28,95,-
Størrelse: B5 (170mm x 260mm)
Sideantal: 52
Udgiver: Egmont Publishing
Omslag: Arild Midthun
Land: Danmark
Sprog: Dansk
Type: Ugemagasin/serieblad
Links: I.N.D.U.C.K.S. / ComicWikiAndeby.dk / Oversigt / Walt Disney Universet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.