OMTALE: “Junglebogen” (2016)

Jon Favreaus live action-udgave af “Junglebogen”  (2016) er et eminent og visuelt imponerende eventyr, der ikke blot er et simpelt remake af Disneys animerede klassiker, men som forlener Kiplings historie om drengen Mowgli med en ny energi, der er med til at placerer filmen blandt de bedste filmatiseringer af fortællingen.

“Junglebogen″ kan købes hos Legetøjseksperten, der har et stort udvalg af billige film på dvd, UHD & Blu-ray: KLIK


“Junglebogen” er eventyret om Mowgli: En menneskeunge, der opfostres af en familie af ulve. Mowgli må forlade junglen af hensyn til sin egen sikkerhed på grund af tigeren Shere Khan.  Han begiver sig ud på en spændende rejse med den strenge panter Bagheera og den sorgløse bjørn Baloo. På rejsen møder han andre jungleskabninger, f.eks. Kaa, en pyton, der hypnotiserer menneskeungen, og kong Louie, der forsøger at få Mowgli til at afsløre hemmeligheden om den sjældne og dødbringende Røde Blomst: ild.

Der er vist ingen, som ikke kender til den klassiske historie om Mowgli og “Junglebogen”. I denne version har man lavet et mere realistisk billede med rigtige skuespillere og realistiske effekter fra dyrenes side for at give historien endnu mere liv end tidligere.

Selvom “Junglebogen” er en moderne version med nye effekter, går man ikke på kompromis med den klassiske fortælling om Mowgli i junglen. Vi følger – som nævnt – menneskeungen Mowgli, som bliver opfostret i junglen af en flok ulve. For at kunne leve sikkert bliver han dog nødt til at forlade junglen, da man aldrig kan være sikker der længere på grund af den grusomme tiger Shere Khan.

Sammen med Bagheera og Baloo skal de altså nu begive sig ud på en farlig og spændende rejse igennem junglen for at finde sikkerhed. På deres rejse støder de på mange forskellige dyr fra junglen. De møder blandt andet Kaa, der er en stor pytonslange, som lykkes med at hypnotisere Mowgli. På deres eventyr støder de også på Kong Louie, der ihærdigt forsøger at få Mowgli til at afsløre junglens hemmelighed om den sjældne og farlige Røde Blomst. Junglebogen har aldrig været mere underholdende end med denne seneste version, der med flotte effekter og et smukt billede skaber helt nyt liv til den spændende historie.

Imellem alle skattene i Kong Louies tempel, kan man se den magiske lampe fra Aladdin. I den originale Junglebog fra 1967 er Kong Louie en Orangutang, men i denne seneste version af Junglebogen er han en Gigantopithecus, som er en større forfader til dagens orangutanger, som levede i dele af Indien. Denne ændring er gjort for at give et mere realistisk billede af, hvorfor Louie er konge over alle aberne og delvist også fordi, orangutanger ikke lever i Indien. På trods af denne smarte ændring findes der dog stadigvæk andre dyr fra filmen, som ikke lever i Indien. De snakkende dyr fra filmen er lavet ud fra studier af dyrs måde at bevæge sig på og derefter at få skuespillerne til at kopiere disse for at gøre filmen mere realistisk.