OMTALE: “Ready or Not” ude på Blu-ray & dvd!

I morgen udgiver 20th Century Fox Matt Bettinelli-Olpins og Tyler Gilletts horror-thriller-komedien “Ready or Not” (2019) på dvd & Blu-ray.

“Ready or Not”  kan købes hos Legetøjseksperten, der har et stort udvalg af billige film på dvd & Blu-ray: KLIK


Du kender måske gemmeleg som en uskyldig børneleg? Så kan du godt tro om igen, for det er ikke sådan, fløjten spiller i horror-komedien “Ready Or Not”, hvor et cast bestående af blandt andre den up-and-coming Samara Weaving, Adam Brody, Mark O’Brien og Andie MacDowell vil få det til at løbe dig koldt ned ad ryggen – med et glimt i øjet ala “Get Out”.

For selvom det starter med et uskyldigt, omend lettere excentrisk bryllup, tager festlighederne pludselig en brutal og blodig drejning. Det hele eskalerer på bryllupsnatten, da Graces nye svigerfamilie, familien Le Domas, inviterer hende til at deltage i, hvad der ved første øjekast ligner et uskyldigt brætspil. Men Le Domas har en mørk familiehemmelighed, og spillet tager en dyster drejning – Grace har en blodig nat i vente.

Bag “Ready Or Not” står blandt andet Fox Searchlight, der også står bag Arthousefilm som “The Favourite” og den Oscarvindende “The Shape Of Water”. For instruktørparret bag “Ready Or Not” er gys og gru langt fra nyt, og de har tidligere præsteret skrækfilm som “Devil’s Due”.

“Ready Or Not” vil få dig til at sætte pris på selv den værste svigerfamilie – men gemmeleg bliver nok aldrig helt det samme igen.