OMTALE: “Teenage Muntant Ninja Turtles Collection” på Blu-ray

Heroes in a half shellturtle power!

Heltene i skjold er tilbage og klar til kamp i denne filmtrilogi, der for første gang er tilgængelig som Blu-ray herhjemme.

90’erne stod i skildpaddernes tegn, der gjorde sig selv bemærket i tegnefilm, serier, legetøj, computerspil, merchandise samt de tre film, der var med til at præge min ungdom.

Lad dig rive med i de actionfyldte eventyr, når den heroiske kvartet bekæmper alle deres klassiske fjender i de tre film, der alle oser af nostalgi. Ja, man suges ind i en tidslomme af uskyldighed, når man sætter sig til rette i sofaen for at se filmene, som kun de ondeste kritikere kan hade.

“Teenage Muntant Ninja Turtles Collection″ kan købes hos Legetøjseksperten, der har et stort udvalg af billige film på dvd & Blu-ray: KLIK


Teenage Mutant Ninja Turtles: The Movie (1990)

På grund af radioaktiv stråling muterer fire unge skildpadder, så deres intelligens og størrelse får en ordentlig vitaminindsprøjtning. De fire gutter bor i New Yorks kloaksystem, hvor de hyggesnakker og spiser pizza. Under den muterede rotte Splinters kyndige vejledning, øver padderne sig kung fu. Det bliver der god brug for, da skurken Shredder kommer på banen! Denne første af tre Ninja Turtles-biograffilm blev et kæmpehit, da den fik premiere i 1990.

Teenage Mutant Ninja Turtles II: The Secret of the Ooze (1991)

Atter en gang sætter de fire padder ind med flyvespark og rappe kommentarer mod den ærkeonde Shredder og hans sammensvorne, der kan mere kung fu end de fleste. Heldigvis er kickboxer-knægten Keno på de godes side, så mon ikke de pizza-elskende padder også løber af med sejren denne gang? Fortiden trænger sig på. Turtlerne finder ud af deres oprindelse, og de møder andre “ligesindede”, mutanterne Tokka & Rahzar, der giver padderne sved på panden.

Teenage Mutant Ninja Turtles III (1993)

Ved et tilfælde sendes April tilbage i tiden til det 17. århundredes Japan. De tre ninjapadder sætter straks efter hende. I det gamle Japan må de fire gutter overvinde en række samuraier anført af den lede Lord Norinaga inden de kan vende tilbage til kloakkerne under nutidens New York. Film 3 er nok den mindst gode i trilogien, men der er god humor, underholdning og ninjapadde-action, da først padderne er taget af sted til oldtidens Japan