OMTALE: “The Dead Don’t Die” er ude på dvd & Blu-ray!

Universal Pictures har netop udgivet den stjernebesatte Jim Jarmusch-film “The Dead Don’t Die” (2019) på dvd & Blu-ray.

“The Dead Don’t Die”  kan købes hos Legetøjseksperten, der har et stort udvalg af billige film på dvd & Blu-ray: KLIK


I den søvnige lille by Centerville er der noget, der ikke er, som det skal være. Månen er blevet stor og hænger lavt på himlen, dagslyset bliver uforudsigeligt, og dyrene er begyndt at opføre sig mærkeligt. Ingen forudser den mystiske og særdeles farlige plage, der snart rammer byen – de døde dør ikke, de stiger op af deres grave og angriber og spiser brutalt de levende. For byens indbyggere starter der nu en kamp for overlevelse. Stjerneinstruktøren Jim Jarmusch har denne gang taget det bedste fra den unge og ældre generation med Adam Driver og Bill Murray i hovedrollerne.

I den rolige og fredfyldte by, Centerville, sker der aldrig noget specielt – og dog. Da der langsomt begynder at forsvinde dyr fra de forskellige hjem i byen, begynder politiet at efterforske. I nyhederne bliver der meldt, at Jorden på grund af hydraulisk frakturering har bevæget sig væk fra sin akse, og af den grund stopper det med at blive mørkt. Byens beboere bemærker, at deres ure og smartphones er stoppet med at virke, og pludselig findes to kvinder døde på en diner. Det hele er meget mærkeligt.

Chief Cliff Robertson, som spilles af Bill Murray, bliver kaldt ud til dineren, hvor de to kvinder er blevet fundet, sammen med Officer Ronnie Peterson og Officer Mindy Morrison. Ronnie tror, det er zombies, der er årsagen bag mordene, men Cliff tager ham ikke seriøst. Cliff og Ronnie ender med at tage ud til byens kirkegård, hvor de her finder to åbne grave. De konstaterer, at det er en zombie-apokalypse, der finder sted. En advarsel til hele byen er nødvendig.

Ronnie kommer frem til, at den eneste måde, de kan dræbe zombierne, er ved at hakke hovedet af dem; noget, han finder frem til, med en meget empirisk tilgang. Zombierne er besynderlige, da de vender tilbage til deres gamle vaner – dem som de udførte, før de døde – men de er stadig frygtindgydende og dødsensfarlige. Hvad der følger, er et slag uden lige, da Cliff og Ronnie tager rundt i byen for at advare alle dens beboere. The Dead Don’t Die er ikke din typiske zombiefilm, men går snarere under kategorien zom-com, fordi der er tilsat et ordentlig skvæt humor med stjerneskuespillere skuespillere som Bill Murray, Adam Driver, Tom Waits, Steve Buschemi og mange, mange flere. Så er du klar på dødelige grin, er The Dead Don’t Die garanteret lige din kop te.

Ekstramateriale:

• BILL MURRAY: ZOMBIE Hunting Action Star
• Stick Together
• Behind the Scenes of The Dead Don’t Die