Pan Vision udgiver tv-serien “De uheldige helte”

Tony Curtis døde den 29. september i år 85 år gammel. Nu kan man genopleve ham i en af hans glansroller som den charmerende, amerikanske playboy Danny Wilde i den britiske (og udødelige) tv-serie “The Persuaders” aka “De uheldige helte” (1971-1972), hvor han spiller overfor Roger Moores Lord Brett Sinclair.

Pan Vision har netop relanceret serien herhjemme: Den komplette “De uheldige helte”-boks indeholder hele tv-serien bestående af 24 afsnit samt de 4 spillefilm, alt samlet på 10 dvd’er!

Distributøren skriver følgende om udgivelsen:

Roger Moore og Tony Curtis i deres kultserie som er blevet vist utallige gange med stor succes.

To playboys, som ikke har noget til fælles – bortset fra problemer. Danny Wilde (Tony Curtis) stammer fra en hård baggrund i Bronx, men har arbejdet sig til en formue. Lord Brett Sinclair (Roger Moore) kommer fra den britiske overklasse. De er så forskellige, som to mænd kan være, men sammen er de “De uheldige helte”. De bevæger sig rundt i Europas glamourøse hovedstæder for at skabe retfærdighed i en uretfærdig verden.

Og så er John Barrys intromelodi jo i den grad en ørehænger af format:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.