“Percy Jackson 1: Lyntyven” af Rick Riordan udkommer 11. februar

Gale guder, sjove satyrer og en helt, der holder helt frem til sidste side. Lyntyven er første bind i serien om Percy Jackson og olymperne.

Tolvårige Percy Jackson er på vej til at blive smidt ud af endnu en skole – der er et lille problem med, at han har pulveriseret sin matematiklærer. Præcis hvordan det gik for sig, kan han ikke helt forklare, men det er heller ikke første gang, at besynderlige ting sker omkring ham.

Det begynder dog at give mere mening, da Percy efter en dramatisk flugt ender i den noget anderledes feriekoloni, Halvblodslejren. Her møder han til sin forbløffelse væsner, der kun burde optræde i bøger om græsk mytologi, og i de højere luftlag er de gamle guder endog særdeles levende. Og vrede. Overguden Zeuz’ lyn er nemlig blevet stjålet, og Percy er den hovedmistænkte til forbrydelsen. Som om det ikke var nok, viser det sig, at Percys forsvundne far er havguden Poseidon.

Han har nu ti dage til at bevise sin uskyld og sammen med to venner, sætter han af sted tværs over USA i jagten på tordenkilen. Men der er mange, der har interesse i at stoppe ham, og fælder og uhyrer lurer selv de mest uventede steder. Oven i det har Oraklet advaret ham om forræderi fra allernærmeste hold … fra den far, der har forladt ham, fra en af sine venner, eller …?

Rick Riordan har vundet adskillige priser for sine krimier til det voksne publikum. Lyntyven er hans første børnebog. Serien om Percy Jackson har solgt over 6 mio. eksemplarer i USA og har ligget på bestsellerlisterne i mere end 102 uger. Bogen udkommer samtidig med, at filmen har premiere i Danmark.

Som nævnt, så udkommer bogen samtidig med, at filmen har premiere i Danmark. Du kan læse om filmatiseringen – og se traileren –  her: “Percy Jackson & the Olympians: The Lightning Thief” (2010)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.