TV

28. februar 2015

Pernille Rosenkrantz-Theil kan ikke li’ “House of Cards” … og hvad så!?

Der har netop været premiere på tredje sæson af den Netflix-producerede udgave af BBC-serien House of Cards, og i den forbindelse blev en række udvalgte politikere bedt om at udtale sig om tv-serien. Først i et nyhedsindslag på TV2, der som bekendt har det kronisk dårligt med intelligens (der skal helst ikke være for meget substans og intellektuelt indhold på deres programflade) og efterfølgende i en supplerende dovenskabsartikel i Berlingske.

Når journalister ikke kører sig selv i stilling som eksperter, hvilket de ellers er ufatteligt gode til at gøre, så går de et trin ned ad rangstigen og finder the next best thing. Og hvem er bedre til at udtale sig om en tv-serie, der er bygget op omkring politik, end politikerne selv?

Derfor blev der flikket et hurtigt og indholdsløst indslag sammen, hvor en kolonne af politikere skulle ytre sig om Beau Willimons populære serie. Hvorfor det skulle være interessant må stå hen i det uvisse, men i hvert fald fik de blandt andre fat i partijongløren Pernille Rosenkrantz-Theil, der ikke kan lide tv-serien. Og hende om det!

House of Cards - 1

Men når hun kritiserer tv-serien for at fostre politikerlede hos vælgerne, så tilskriver hun den en magt, den ikke besidder. Den – altså politikerleden – evner realpolitikerne at skabe uden hjælp fra tv-fiktionen. Og når Pernille Rosenkrantz-Theil samtidig (og ud af den blå luft) postulerer, at vælgerne tror, at realpolitikerne er skåret som Francis Underwood, så taler hun ikke blot ned til vælgerne og disses intelligens, nej så svøber hun også sig selv i fordummelsens gevandter! Hendes kritikpunkt er lige så nuanceret som det klassiske udfald mod tegnserier, der fordummer, og actionfilm, der fordærver. Bliv ved din læst, politiker!

Politikere er sjældent interessante at høre på, når de udtaler sig om kunst og kultur, og at de i det hele taget skal dele deres meninger om tv-fiktion med befolkningen, blot fordi journalister ikke kan finde noget mere relevant at bruge deres metier til, er desværre blevet symptomatisk for vores tid. Her dyrker medierne i stigende grad fordummelsen på bekostning af oplysning, saglighed og faglighed. Men de stakkels politikere, der må lide torten at være forhadte på grund af en tv-serie, skal naturligvis have tiden til at gå indtil næste sæson af Vild med dans.

Næste gang kunne det være et sobert træk fra journalisternes side, hvis de frem for at hive en tilfældig kendisperson ind i manegen, valgte at konsultere en af mange fagkyndige, der besidder noget så irrelevant som viden. Men det er jo farligt, for man kunne jo – oh skræk og ve – blive oplyst!

KILDE: Berlingske



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.




0 Comments


Skal du ikke skrive en kommentar?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *