Film

15. september 2009

Premiere: Wikke & Rasmussen

Wikke & Rasmussen

I går aftes var det så Wikke & Rasmussens tur til at hoppe i anmeldertøjet. Som et slags godmodigt pendant til Siskel & Ebert, kastede de sig med mere humor end kundskab over tre udvalgte film: Den amerikanske action-film “Gamer” (0 stjerner), den danske eventyr-film “De vilde svaner” (4 stjerner) og fransk realisme “Sommertid” (4 stjerner).

Hvor sidste uges gæsteanmelder (Christoffer Boe) havde en lettere intellektuel tilgang til filmene, har Wikke & Rasmussen valgt en mere straight-on-folkelig, om jeg så må sige. Det mest interessante ved denne udgave af “Premiere” var nok, at de opsøgte Christian Monggaard (filmanmelder hos Information) for at blive belært om, hvad der udgør en god anmelder. En god anmelder skal (ifølge Monggaard) opfylde følgende kriterier:

  1. Han må ikke have fordomme, som han tager med sig hjemmefra
  2. Han må ikke tage notater under filmen (det er forstyrrende)
  3. Han skal finde sig en god plads i biografen (???)

Det tredje punkt må kunne udskiftes med et mere interessant. Hvad med, at en anmelder skal have viden, kunnen, passion og engagement?  At en anmelder skal være sprogligt habil, filmhistorisk kyndig, genremæssigt velorienteret, filmteoretisk vidende,  have styr på filmteknikken  samt evne at afkode, analysere, fortolke og formidle film på et højt, professionelt (ikke blot folkeligt) niveau? Ovenstående områder er under alle omstændigheder mere interessante – og vigtigere, skulle jeg mene – end blot at sørge for at finde sig en god plads i biografsalen.

At det kun var tre film, der skulle igennem anmeldermøllen, betød, at den godt halve time, som “Premiere” varer, skulle fyldes ud med stand up-agtige indslag, komik, Wikke & Rasmussens favoritfilm samt et interview med Erik Clausen, der på spørgsmålet Hvad kan man bruge anmeldelser til? giver svaret Ikke noget! På trods af dette svar indrømmer han dog senere, at han bliver glad for gode anmeldelser.

Ydermere var Clausen af den opfattelse, at anmeldere er personfikserede, at der burde være mere filmanalyse og -kritik i anmeldelser (hvilket jeg er enig med ham i), at Tarantino er en pervers fascist (hvilket jeg ikke er enig med ham i) og at der i dansk film er for meget “jeg”, “dig”, “mig” og for lidt “vi”.

Wikke & Rasmussen er charmerende, og jeg har – siden min spæde barndom – sat stor pris på deres mange film og programmer. Ikke desto mindre er jeg stadig af den opfattelse, at vi (og med vi mener jeg filmentusiaster, -kendere og -elskere) mangler et seriøst filmprogram, der tør levere andet end populistiske filmanmeldelser af to hyggeonkler. Det nye “Premiere”-koncept er en hån imod den professionelle – den kyndige – filmanmelder, der tager sin metier seriøst. Så selvom jeg – og det indrømmer jeg gerne og med glæde – er underholdt, når jeg ser det nye “Premiere”, så ser jeg det heller ikke som andet end underholdning. Jeg ser det i hvert fald ikke som seriøs filmkritik leveret af personer, der ved hvad de taler om.

Næste uge er det Lotte Svendsen, der giver den som anmelder.



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.




0 Comments


Skal du ikke skrive en kommentar?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *