“Pride and Prejudice and Zombies” af Seth Grahame-Smiths

Det er ikke tit, at jeg handler litteratur i en fysisk boghandel. Når det alligevel en gang imellem sker, så er det primært den danske af slagsen, der ryger i kurven. I går var jeg dog et smut forbi Arnold Busck, der er den eneste boghandel i Odense, som det er værd at sætte sine ben i. Det er den eneste boghandel, der formår at præsentere et varieret udbud af litteratur. Eller i hvert fald et nogenlunde varieret udbud. På min litterære jagt snublede jeg over en titel, som jeg tidligere på året havde læst om i en artikel i Weekendavisen.

En titel – en roman – så sjov og særegen, at man naturligvis må (og skal) læse den. Især hvis man i forvejen har en litterær interesse i Jane Austen og er ynder af zombier. Det drejer sig naturligvis om Seth Grahame-Smiths “Pride and Prejudice and Zombies”. Bogen købte jeg dog ikke – jeg var for nærrig – da den kostede 140 kroner. I stedet smed jeg straks, da jeg kom hjem, en bestilling hos Play, hvor bogen (fragtfrit!) blot koster 50 kroner.

Så nu venter jeg i spænding på romanen, der så smukt indledes med: It is a truth universally acknowledged that a zombie in possession of brains must be in want of more brains

tumblr_nn8bxdcegQ1tv8vcro4_r2_1280