Så er der plotnyt fra den kommende Paranormal Activity 5

Something is not okay…

Det er første gang i fem år, at der ikke har været en ny film i Paranormal Activity-serien. I stedet fik vi tidligere på måneden Christopher Landons spinoff-film Paranormal Activity: The Marked Ones, der ikke hører til den originale serie.

Men nu er der nyt om den kommende Paranormal Activity 5, der herhjemme får biografpremiere den 23. oktober i år. Filmen, der instrueres af debutanten Gregory Plotkin, kommer til at handle om en ung familie, der flytter ind i et nyt hus. Her oplever de (suprise, surprise) uhyggelige hændelser om natten, der naturligvis (surprise, surprise) bliver optaget og viderebragt til os seere som found footage (surprise, surprise).

Og selvom vi gik rundt og troede, at Paranormal Activity: The Marked Ones var en standalone-film uden tilknytning til de øvrige film i serien, så afslører Christopher Landon, at folkene bag horrorserien ønsker at forbinde alle filmene. Således vil slutningen på The Marked Ones blive bundet sammen med handlingen i Paranormal 5.

Så det er bare med at få gang i en Paranormal Activity-maraton, så man  er opdateret, når den nye rammer biograferne til oktober.

PA1
Paranormal Activity (Oren Peli, 2007)
PA2
Paranormal Activity 2 (Tod Williams, 2010)
PA3
Paranormal Activity 3 (Henry Joost & Ariel Schulman, 2011)
PA4
Paranormal Activity 4 (Henry Joost & Ariel Schulman, 2012)
PA5
Paranormal Activity: The Marked Ones (Christopher Landon, 2014)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.