Sæson 4 af “Spise med Price” starter i aften

Så er det i aften, at de madglade brødre tager hul på sæson 4

Hvis man er til humor, og hvem er ikke det? Hvis man er til gode madprogrammer, og hvem er ikke det? Ja, hvis man er til mad og humor, så er det i aften, at det sker. Det er i aften, at brødrene Price toner frem i første episode – “Det nye køkken” – i sæson 4 af deres populære kokkereringsprogrammer. Det sker på DR klokken 20.00 … så sæt æggeuret, så du ikke går glip af sæsonpremieren.

Efter halvandet års pause er “Spise med Price” tilbage med nye programmer. Sommerhuset er solgt, og brødrene Price er rykket hjem i Adams køkken, hvor de aldrig kommer til at gå ned på udstyret. Men James og Adam forlader også det nye køkken for at lave mad ude i landet.

Fjerde sæson består af syv programmer:

  • Det nye køkken (1.11.11 kl. 20.00 DR1)
  • Kødfri dag (8.11.11 kl. 20.00 DR1)
  • Bornholm, Bornholm, Bornholm (15.11.11 kl. 20.00 DR1)
  • Frokost i det grønne (22.11.11 kl. 20.00 DR1)
  • Krise med Price (29.11.11 kl. 20.00 DR1)
  • Hip hip hurra (6.12.11 kl. 20.00 DR1)
  • Kokketræf (27.12.11 kl. 20.00 DR1)

Og hvis man bare ikke kan få nok af brødrene Price, så sender Lindhardt & Ringhof den tredje kogebog – “Spise med Price: Sæson 3” – i handlen den 9. november.

Kogebogen udkommer 9. november