Film

14. november 2013

Se den nye trailer til Neil Burgers kommende action-romance “Dirvergent”

Ungdomsromaner med et twist af science fiction, fantasy,  kærlighed og action bliver filmatiseret som aldrig før – de går som varmt brød, og filmselskaberne køber nærmest rettighederne, før romanerne har ramt boghandlernes hylder.

Suzanne Collins’ romanserie The Hunger Games med Jennifer Lawrence spiller millioner ind, Cassandra Clares’ The Mortal Instruments: City of Bones med Lily Collins samt Stephenie Meyers The Host med Saoirse Ronan havde begge premiere tidligere på året. Og så er der jo Bella Swan aka Kristen Stewart, der havde hovedrollen i de fem Twilight-film, der ligeledes bygger på romaner af Stephenie Meyers.

Nu er turen kommet til Veronica Roths roman Divergent, der er første bind i  Divergent-trilogien. Filmen, der instrueres af Neil Burger, har blandt andre Kate Winslet og Shailene Woodley på rollelisten. Sidstnævnte spiller teenageren Beatrice ‘Tris’ Prior, der i et fremtidigt, dystopisk samfund skal vælge hvilken faktion, hun vil tilhøre. Men da Tris er en såkaldt divergent, hører hun ikke til nogen faktion. Hvis nogen finder ud af Tris’ hemmelighed, betyder det den sikre død for hende.

Divergent får dansk biografpremiere den 20. marts 2014.

divergent-movie-poster



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.




0 Comments


Skal du ikke skrive en kommentar?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *