TV

10. april 2015

Se teasertraileren til anden sæson af “True Detective”

En af sidste års helt store tv-oplevelser var Nic Pizzolattos mesterlige True Detective, der tog såvel kritikere som fans med storm. Den skrev sig fra første episode ind i krimigenrens historie som en serie, man ikke kan komme udenom – ikke mindst på grund af det helt igennem fantastiske spil mellem Matthew McConaughey og Woody Harrelson i rollerne som betjentene Rust Cole og Marty Hart.

Og nu har HBO offentliggjort den første teaser til anden sæson, der får premiere den 21. juni i år. Da True Detective er en såkaldt antologi-serie, vil anden sæson være bygget op omkring en helt ny sag med helt nye karakterer og skuespillere. Vi kan således se frem til at stifte bekendtskab med Colin Farrell, Vince Vaughn, Taylor Kitsch, Rachel McAdams og Kelly Reilly.

Anden sæson vil, som dens forløber, også består af 8 episoder, men hvor første sæson udelukkende blev instrueret af Cary Fukunaga, vil anden sæson have flere forskellige instruktører tilknyttet. Således vil Justin Lin, der tidligere har instrueret fire af filmene i Fast & Furious-franchisen, sidde i instruktørstolen på de to første episoder.

Om handlingen skriver HBO følgende:

A bizarre murder brings together three law-enforcement officers and a career criminal, each of whom must navigate a web of conspiracy and betrayal in the scorched landscapes of California.

Colin Farrell is Ray Velcoro, a compromised detective in the all-industrial City of Vinci, LA County.

Vince Vaughn plays Frank Semyon, a criminal and entrepreneur in danger of losing his life’s work, while his wife and closest ally (Kelly Reilly), struggles with his choices and her own.

Rachel McAdams is Ani Bezzerides, a Ventura County Sheriff’s detective often at odds with the system she serves, while Taylor Kitsch plays Paul Woodrugh, a war veteran and motorcycle cop for the California Highway Patrol who discovers a crime scene which triggers an investigation involving three law enforcement groups, multiple criminal collusions, and billions of dollars.



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.




0 Comments


Skal du ikke skrive en kommentar?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *