Se traileren til årets julegyser: “Krampus” er sluppet fri på nettet!

Krampus er ikke til bjældeklang og julesang. Han hader det faktisk, for han er julefanden selv – en rigtig satan, der æder børn! Flår hovedet af dem og sluger dem i én mundfuld. Sådan! Nu er traileren til Krampus – årets uomgængelige julegyser – blevet sluppet fri på nettet, og den lover gys, gru og gåsehud.

Det er Michael Dougherty, der er instruktøren bag, og han instruerede også den fine Halloween-gyser Trick ‘r Treat fra 2007. Den film har i øvrigt fået annonceret en efterfølger, hvilket jeg ikke brokker mig over. Men nyd traileren til Krampus, der emmer af den helt rigtige julestemning!

Og så kan man i øvrigt glæde sig over, at Krampus rent faktisk får dansk biografpremiere den 3. december. Lækkert!

krampus