“Sherlock Holmes i Danmark” af Palle Schantz Lauridsen

Den 25. august udgiver Rosenkilde & Bahnhof, der (også) har et solidt greb om krimierne, Palle Schantz Lauridsens mediehistorie Sherlock Holmes i Damark. Palle Schantz Lauridsen er, udover at være lektor på Københavns Universitet, naturligvis også medlem af den danske Sherlock Holmes-klub.

Om bogen skriver forlaget blandt andet, at:

I sin bog fortæller Palle Schantz Lauridsen først og fremmest Sherlock Holmes’ danske historie. Danmark var – sammen med Norge og Sverige – det første land, der tog Sherlock Holmes til sig, og mesterdetektiven fik her et rigt liv: Doyles historier udkom som avisføljetoner og i bogform, der blev spillet Sherlock Holmes-stykker på teatret, og Nordisk Film skabte nogle af verdens første Holmes-film. På baggrund af omfattende research fremlægger forfatteren en omfattende og for en dels vedkommende aldrig før set dokumentation for denne tidlige historie.

[box_dark]Bogen udgives som softcover m. flapper og er på 312 sider[/box_dark]

Sherlock Holmes i Danmark