Nu kan fans af den grønne sumptrold Shrek snart indstille nedtællingen. Det fjerde kapitel i sagaen – “Shrek Forever After” – får dansk biografpremiere den 8. juli i år. Selv glæder jeg mig rigtig meget – ikke mindst til Donkey og Puss in Boots, der er mine absolutte favoritter i denne filmserie. Apropos Puss in Boots, så kan man – når den fjerde film er konsumeret – begynde at se frem til spin off- filmen “Puss in Boots”, hvis foreløbige premieredato er sat til 2011.