TV

3. november 2017

Sixth Sense-stjerne får rolle i Swedish Dicks

Nedenstående er bragt uforkortet og uredigeret fra pressemeddelelsen!

Viaplay har tidligere afsløret, at den allerførste Viaplay Original-satsning ‘Swedish Dicks’ forlænges med en 2. sæson. Når den nye sæson af hitserien får eksklusiv premiere på Viaplay i december, er det med Sixth Sense-stjernen Haley Joel Osment på rollelisten, og han spiller overfor Hollywood-skuespilleren Peter Stormare og Sveriges sjoveste komiker, Johan Glans.

Swedish Dicks blev for et år siden lanceret som den første Viaplay Original-serie nogensinde, og den var en øjeblikkelig succes. Nu, et år senere, er optagelserne til 2. sæson færdige og en håndfuld helt nye Hollywood-skuespillere slutter sig til Swedish Dicks-duoen, som spilles af Peter Stormare (Ingmar) og Johan Glans (Axel)

Sixth Sense-stjernen Haley Joel Osment, der blev verdenskendt med den berømte sætning “I see dead people”, indtager rollen som Dave; en ny kunde, der har fortrudt, at han i et suicidalt øjeblik har hyret en lejemorder til at dræbe sig – og nu har han brug for Swedish Dicks’ beskyttelse døgnet rundt:
 
“Jeg havde det virkelig skægt med at arbejde med Peter, Johan, Vivian, Andreas og hele Swedish Dicks-holdet. Der var mange mindeværdige øjeblikke, lige fra at køre rundt i centrum af LA med “the Dicks” til at se Peter flyve rundt i kulisserne på sit hoverboard, og jeg kan næsten ikke vente med at se hele sæsonen, når den har premiere.”
 
Hollywood-skuespillerne Lori Petty (Orange is the New Black) og Justin Chambers (Grey’s Anatomy) er også med i den nye sæson. Petty som en clairvoyant, der efterforskes af the Dicks, og Chamber som en ensom, lurvet rocker i 50’erne, som håber at blive gode venner med den nye duo.
 
Peter Stormare lægger ikke skjul på sin kærlighed til serien og har tidligere udtalt om 2. sæson:
“Jeg er ikke kun en Swedish Dick – jeg er også en kæmpe fan, som utålmodigt venter på den næste episode. Det er nok første gang i min karriere, at jeg faktisk kan holde ud at se på mig selv uden at få kvalme. Og det er takket være det fantastiske og kreative hold, som Viaplay har fundet, og nogle fremragende skuespillere. Vi har skabt et monster, og jeg kan godt afsløre, at 2. sæson overrasker på den vilde måde.”
 
Den nye sæson får eksklusiv premiere på Viaplay i december



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.




0 Comments


Skal du ikke skrive en kommentar?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *