Sjov & Leg

29. maj 2017

STAR WARS-NYT: 10 “Star Wars”-figurer fra Legetøjseksperten!

Det er sørme igen blevet tid til at se nærmere på et lille udvalg af Hasbros “Star Wars”-figurer, og i denne omgang drejer det sig om hele 9 figurer fra deres 3.75 inches serie (ca. 9.5 centimeter) samt en enkelt fra deres store figurserie.  

Det er i øvrigt igen Legetøjsekperten.dk, der har stillet figurerne til rådighed, og de har et ret overvældende og velassorteret sortiment af netop Hasbros 3.75-figurer, der fortsat (i min optik, i hvert fald) er de rigtige figurer på markedet. Det var jo Hasbro, der overtog produktionen fra Kenner, da firmaet lukkede i 2000. Så billigt legetøj OG et stort udvalg gør, at man som “Star Wars”-elsker bør slå et smut forbi deres webshop og tjekke ud, hvad man kan finde af dejlige ting from a galaxy far, far away!

Star Wars - Billig leg - billigt legetøj - Fiktion & Kultur 1

Star Wars - Billig leg - billigt legetøj - Hasbro - Fiktion & Kultur 4

Men lad os stævne ud med den store figur, der indgår i Hasbros såkaldte Hero Series. Det drejer sig om jedien Kanan Jarrus, som vi kender fra den desværre nu afsluttede animationsserie “Star Wars Rebels” – eller afsluttet og afsluttet. Når den fjerde sæson, der får premiere senere på året, afsluttes efter de annoncerede 15 episoder, så bliver serien ikke fornyet. Desværre! Kanan Jarus er flotte 45 centimeter høj, og man kan naturligvis købe de fleste andre “Rebels”-figurer i samme størrelse.

De næste to figurer hører også til et sæt, Hasbro har lanceret i deres “Star Wars Rebels”-linje. Det er sithfyrsten Darth Vader og jedien Ahsoka Tano. De er begge rigtig fine og har – som i øvrigt alle af Hasbros figurer – huller under fødderne, der muliggør montering på akrylstandere, man kan tilkøbe.

Star Wars - Billig leg - billigt legetøj - Hasbro - Fiktion & Kultur 6

De næste fem sæt er alle lanceret i Hasbros “The Force Awakens”-produktlinje, og lad os starte med Sarco Plank, der også går under navnet The Scavenger. Han kommer fra planeten Li-toran og fik sin debut i J.J. Abrams’ “Star Wars Episode VII – The Force Awakens” fra 2015, der IKKE er en kopi eller et remake af “A New Hope”, som sure tunger har det med at propagandere, hver gang de har muligheden for det.

Så har vi Han Solo, som ikke kræver den helt store og forkromede introduktion. Han er en af galaksens vigtigste figurer, der både er kanon og klassiker … og som i øvrigt får sin forhistorie fortalt i den næste antologifilm, der får premiere 25. maj næste år.

Star Wars - Billig leg - billigt legetøj - Hasbro - Fiktion & Kultur 2

En anden ny figur, der også første gang så dagens lys i Abrams’ Episode VIII, var den skinnende og blankpolerede First Order Stormtrooper, der hører til på den frygtede og monstrøst store Starkiller Base. Og før Finn, som i øvrigt mangler i samlingen, kom på bedre tanker, var han som bekendt også en imperietro stormtrooper af First Order-udgaven.

Den næste figur er interessant, fordi den er modelleret efter en tegning af en Cantina-alien fra 1975 og en ældre udgave af Chewbacca, der bygger på concept art af  selveste Ralph McQuarrie. Der er tale om den figur, der på Hasbros cardback blot er benævnt Hassk Thug. Det er dog ikke en hvilken som helst Hassk, der er tale om, men om lederen Varmik, der er del af trillingeforbrydergruppen The Hassk Triplets, der kan spotts i “The Force Awakens” inde i og uden for Maz Kanatas borg. Det, der afslører denne Hassk som værende Varmik, er, at han bærer den blaster, der er Varmiks signaturvåben: En VT-33d blaster pistol!

Star Wars - Billig leg - billigt legetøj - Hasbro - Fiktion & Kultur 3

Det sidste (og meget fine) sæt udgøres af hele tre figurer: den kære BB-8, reptilvæsnet Teedo, der er en Jakku scavenger, samt én af Unkars hættebærende håndlangere, der i al sin anonymitet blot er navngivet Unkar’s thug. Alle tre figurer blev i øvrigt udviklet specielt til “The Force Awakens”, som jeg får lyst til at gense nu efter denne figurpræsentation!

Star Wars - Billig leg - billigt legetøj - Hasbro - Fiktion & Kultur 5Star Wars - Billig leg - billigt legetøj - Hasbro - Fiktion & Kultur 7

Det var alt for denne gang, og vanen tro … may the Force be with you! Og igen kan jeg kun anbefale, at man slår et smut forbi Legetøjseksperten og ser, om der ikke skulle være noget billigt “Star Wars”-legetøj, der kunne friste!

Star Wars - Billig leg - billigt legetøj - Hasbro - Fiktion & Kultur 8

 

This slideshow requires JavaScript.

Udklip-1



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.




0 Comments


Skal du ikke skrive en kommentar?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *