Sjov & Leg

5. december 2016

STAR WARS-NYT: Madkasse med Darth Vader

darth-vader-madkasse-2

I anledning af, at der blot er 9 dage til den danske biografpremiere på Gareth Edwards første standalone-film i rækken af “Star Wars”-film, nemlig “Rogue One: A Star Wars Story”, der rammer biograferne den 14. december, skal vi se nærmere på endnu et “Star Wars”-produkt.

Og hvad ville være mere passende end at kaste sig over et produkt, der afbilleder én af filmens karakterer … en karakter, som vi glæder os til at genopleve på det store lærred!

Der er nemlig tale om en madkasse med selve ondskabens fyrste, mørkets hersker, og filmhistoriens ultimative bad guy … den frafaldne jedi og nu sith, Darth Vader – hemmeligt gift med Padmé Amidala, far til Luke Skywalker, prinsesse Leia Organa og (fandt vi jo ud af sidste år i J.J. Abrams’ “The Force Awakens”) Kylo Renns bedstefar.

img_4204 img_4203

Madkassen er designet og udviklet af det danske designfirma Room Copenhagen, og den blev lanceret sidste år som en del af Disneys omfattende merchandise-linje, der blev sendt på markedet i forbindelse med premieren på det syvende kapitel i den originale “Star Wars”-saga: føromtalte “The Force Awakens”.

Room Copenhagens fine madkasse indgår i øvrigt i en produktserie, der også tæller drikkeflasker, et Darth Vader-opbevaringshoved og en madkasse med R2-D2, der er udformet på samme måde som Darth Vader-madkassen.

img_4202

Hvis man ikke ønsker at bruge Darth Vader som madkasse, så egner den lille kasse sig også fortrinlig som opbevaringskasse til en ens “Star Wars”-merchandise, hvis man nu tilfældigvis skulle samle på eksempelvis badges.

Den fine madkasse er venligst blevet sponseret af Only4kids.dk, og den koster 219 kroner.

 

only4kids-link-banner



Om skribenten

Robert Rasmussen
Jeg er film- & litteraturskribent, kulturafhængig, kunstelsker og mag.art. i litteraturvidenskab med en magisterkonferens om maskemonstre i moderne horrorfilm fra 1960 til i dag. Jeg er også tegneseriesluger, horrornørd, tv-serienarkoman, filmafhængig samt bogorm & læsehest med skrive- og ordkløe. Jeg dyrker 80'ernes kulturprodukter i usund grad, og jeg har en forkærlighed for filmkitsch, de fantastiske genrer samt Spielberg & Co. Jeg er filmmerchandisesamler, Disney-aficionado, animationselsker samt stifter af Fiktion & Kultur. Mit forhold til ovenstående er kronisk og uhelbredeligt. Læs (meget!) mere her.




0 Comments


Skal du ikke skrive en kommentar?


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>